Om at have tid…
”Jeg har ikke tid” – en bemærkning som er almindelig, når man i foreningslivet beder medlemmer om at gi’ et nap med, men hvad er tid?
Min oldefar; arbejdede i 12 timer dagligt, undtaget søndag. Det var en arbejdsuge på 72 timer. Ved siden af passede han sin kolonihave med et lille hus. Han var kasserer i fugleforeningen og stålefører i det kommunale brandvæsen, tenor og nodeskriver i sangforeningen.
Han klippede selv sine 8 børn. Han forsålede familiens sko og kløvede 8 kubikmeter brænde årligt. Desuden lavede han alt det der skulle bruges af husgeråd.
Min bedstefar; var kommet ned på en arbejdstid på 54 timer. Han overtog haven efter sin far, han var også strålefører. I sangforeningen sang han baryton og han var også aktiv i fugleforeningen. Men han var ikke kasserer og han skrev ikke noder og han klippede ikke sine 4 børn. Da han begyndte at fyre med kul, indskrænkede hans brændehugst sig til 1 kubikmeter om året. Husgeråd var noget man købte hos isenkræmmeren.
Min far; arbejdede 48 timer ugentligt. Han havde hverken tid til sang eller frivillig brandtjeneste. Hans 2 børn gik til frisøren og brændehugst? Da kun for motionens skyld. Familiehaven, nå ja, han havde den da.
Og mig selv; jeg er traditionen tro medlem af hjemmeværnet, men kommer der aldrig. Jeg har opgivet familiehaven, den betaler sig jo ikke længere. Jeg har ingen børn. Brænde og kul, nej tak, jeg har fjernvarme. Hvordan skulle jeg ellers få tid til noget i vores forjagede tid? Jeg skal jo også arbejde 37 timer om ugen, så hvordan skulle jeg få tid til at være aktiv i fugleforeningen eller skrive lidt i mit medlemsblad om de dejlige fugle jeg også har?. Men derfor kan alle andre jo godt gøre det, så jeg har lidt at læse…!!! |
DET ER DA GODT DER ER NOGLE DER HAR TIDEN OG VILJEN.
MANGE TAK TIL REDAKTØREN.