Dommerne til DM 2010 er klar
Skrevet af Bjarne d. 20-12-2009 21:03

I henhold til gældende regler har D.U.K.s dommergruppe indstillet til hovedbestyrelsen – og denne har godkendt – at dommerne til næste års DM ”et sted på Sjælland” bliver


Udvidet nyhedstekst

Richard Kuhr er en af de opdrættere, der gennem længst tid har været med i toppen af tysk undulatopdræt. Efter en periode hvor hans udstillingsresultater har været lidt svingende, var han tilbage ved fuld styrke, han for nylig vandt DSV’s Bundesschau i Mönchen Gladbach. Her udstillede han en fantastisk stor, powerfuld grå han, som var typisk for Richard Kuhrs opdræt mens det var bedst.

Armin Gieger er vel mest kendt for sin Europamester for et par år siden. Her udstillede han en Grågrøn han i hårdeste konkurrence i Karlsruhe og vandt udstillingen. Armin har vel stået lidt i skyggen rent navnemæssigt af opdrættere som Daniel Lütolf og Kurt Vogt, men kvalitetsmæs-sigt matcher han enhver i Schweiz og Europa.

Jeg synes vi har fundet et par spændende dommere, som jeg glæder mig at se i aktion. Desuden har vi aftalt, at vi kun har den ene i et år, sådan at der altid vil være en dommer, der kender rutinerne og nogle af ansigterne fra år til år. Vi har dog endnu ikke besluttet hvem vi ønsker at lave aftale med for et – og hvem for to år.

Under dommergruppens tur til Kassel ”dømte” vi som gruppe de grå fugle. Det var en lærerig oplevelse, hvor vi var enige om meget, men også klart uenige på enkelte områder. Det var præcis det, der var målet, og vi fik diskuteret meget om de enkelte fugle. Da vi var færdige tog Richard Kuhr over og vi fulgte hans måde at dømme gruppen på, og iagttog hans resultater. Vi er nogle der – meget mod vores vilje – måtte give Palle ret i hvilken fugl, der blev bedste grå.

Til alt held fik vi umiddelbart efter vores hævn da vi udpegede den bedste blå. Vi var dermed nogle, der syntes, at den interne ”dommerdyst” endte uafgjort, men jeg tror nok at Palle mener at han har håneretten.

Alt i alt en fin oplevelse og en god tur, som jeg ved andre skriver et indlæg om, og som jeg derfor ikke vil beskrive yderligere.

DUK991                                                                                                                                              Bjarne Christiansen